EU-Kommissionen har netop offentliggjort det første udkast til, hvordan implementeringen af CSRD skal se ud. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det ser lovende ud. Men det gør det ikke. Tværtimod risikerer vi at miste det eneste styringsværktøj, der kunne have sikret reel fremdrift i erhvervslivets samfundsansvar.

Det er bekymrende, hvor lavt det foreløbige udkast fremstår, både i ambition og forståelse. Og måske endnu værre er, at nogle virksomheder ånder lettet op og dropper CSRD-rapportering, bare fordi de ikke længere er forpligtede. Som om ansvaret forsvinder, når kravet gør – men det gør det næppe.

Og mens medierne skriver stolpe op og stolpe ned om “den grønne omstilling”, bliver det stadig mere tydeligt, at mange politikere ikke har forstået, hvad ESG reelt er. De bruger flotte ord, samtidig med at de selv er undtaget fra de krav, virksomheder skal leve op til. Det er en mærkelig form for signalpolitik: “Gør som vi siger, ikke som vi selv gør.”

CSRD vs. VSME

Sandheden er, at CSRD, trods sine mangler, stadig er et af de mest dybdegående værktøjer til gennemsigtighed og langsigtet ansvarlighed. Det burde være en gave til de virksomheder, der faktisk ønsker at tage et reelt ansvar og afdække deres virksomheds risici.

I stedet ser vi nu mellemstore og store virksomheder, der dropper CSRD, bare fordi de teknisk set ikke er forpligtet. Men strategisk set er det en enorm fejlvurdering, og det viser hvor stor uvidenhed og hvor dårlig ledelse der er i nogle virksomheder. For ESG handler ikke om at leve op til krav, det handler om at forstå sin rolle i verden, og handle ud fra det.

De fleste danske virksomheder vil i stedet være omfattet af VSME, og det er i sig selv helt fint. Det er et godt og mere tilgængeligt værktøj end CSRD. Men det ændrer ikke på det grundlæggende problem: Mange virksomheder forstår stadig ikke, hvad ESG egentlig skal bruges til eller hvordan man udarbejder en ESG-rapport efter VSME.

Jeg ser ESG-rapporter, der fylder 15-20 sider og indeholder information, man lige så godt kunne have fundet i regnskaber og på hjemmesiden og minder lidt for meget om et billedebog. Det er bekymrende, men endnu værre er det, når der står, at rapporten er udarbejdet efter VSME-standarden, selvom det tydeligvis ikke er tilfældet. Fyldt med vage formuleringer og klassisk greenwashing.

Og ja, bevares, så har man fået lavet scope 1 og 2, måske også en smule scope 3, hvis man har presset citronen. Men intet om klimarisici, markedsmuligheder, forretningspotentiale eller fremtidige påvirkninger. Intet strategisk, intet reflekteret. Det er ikke en ESG-rapport. Det er en “om os”-rapport pakket ind som en brochure.

Det handler ikke om rapporter, det handler om dannelse

Vi står i en verden præget af stigende ressourcemangel, geopolitisk ustabilitet, svækkede menneskerettigheder og et naturgrundlag i forfald. Det burde være en tid, hvor vi samler kræfterne og handler – men i stedet bliver virkeligheden mere absurd.

I USA har vi en præsident, og som opfører sig, som om han ejer hele verden. Han vil have en militærparade til sin fødselsdag, har trukket USA ud af Paris-aftalen og har samtidig besluttet, at papirsugerør skal forbydes, så vi kan få plastiksugerør tilbage. Små beslutninger, ja – men de er symbolske. De viser, hvor lavt klima og ansvar prioriteres i visse kredse.

Kina derimod, et land mange har haft travlt med at pege fingre ad, overrasker ved faktisk at rykke fremad. Landet har sat mål om klimaneutralitet i 2060 og har allerede formået at sænke sin CO2-udledning. Det burde vække eftertanke i Europa. Samtidig bliver det et lovkrav for kinesiske virksomheder at rapportere på ESG i 2030 – og de er allerede på vej.

Og som et af de mest absurde eksempler, der bliver fældet regnskov for at bygge en vej til et klimatopmøde. Det lyder som noget fra en sort komedie, men det sker. En vej, til et møde, for at redde klimaet, der i sig selv bidrager til ødelæggelsen af det, vi forsøger at bevare. Det er grotesk.

Men det er også symptomatisk for den tid, vi lever i. Vi mangler dannelse. Vi mangler uddannelse. Ikke bare i skolesystemet, men hos virksomhedsledere, politikere og i hele vores måde at tænke økonomi, vækst og ansvar på.

ESG handler ikke om, hvor mange ton CO2 man udleder. Det handler ikke (kun) om at få lavet sit scope 1, 2 og 3. Det er alt for overfladisk. ESG handler om at kende sin egen virkelighed og tage stilling til den. Det handler om at forstå, hvordan ens forretning trækker tråde ind i samfund, natur, økonomi og menneskeliv. Det handler om at forholde sig aktivt og strategisk til den verden, man er en del af – ikke med frygt eller tvang, men med vilje og bevidsthed. Og vigtigst af alt, det handler om at gøre noget meningsfuldt, ikke bare noget lovpligtigt.

Hvis du laver en ESG-rapport, og jeg alligevel kan læse det hele på proff.dk, på jeres hjemmeside og i jeres årsregnskab, så har du spildt din tid.
Så har du ikke lavet en ESG-rapport, du har lavet en brochure.

Virksomheder med retning, eller virksomheder uden ryggrad?

Vi har brug for virksomheder, der forstår, at de har magt. At de har indflydelse. Og at den skal bruges med omtanke. Ikke for at følge strømmen, men fordi det er nødvendigt.
Det er ikke længere nok at være “compliant”.
Det er ikke nok at sige, man gerne vil “grøn omstilling” – et begreb, der i øvrigt i sig selv lyder dumt og rent sprogligt ikke er definertbart og rent juridisk er ulovligt at sige i sin markedsføring.

Det er tid til at gøre op med pseudoansvar. Med ESG som var det en brochure for en virksomhed.
Det er tid til at spørge:

• Hvad bidrager vi med – reelt?

• Hvem påvirker vi – og hvordan?

• Hvad er vores rolle i det samfund, vi opererer i?

Det er ikke spørgsmål, man kan outsource.
Det er ledelsesmæssige grundpiller, og jeg er helt med på, at ikke alle ledere eller CEO’er forstår det, af en eller anden årsag, men det bliver de nødt til, hvis de skal have en virksomhed, der agere ansvarsfuldt i en verden der er i kaos.

Og hvis man ikke er klar til at tage ansvaret på sig – så er det måske på tide at spørge, om man egentlig er klar til at drive virksomhed i 2025?