I mange år er klimaforandringer blevet betragtet som noget, der foregår uden for virksomhedens kerneområde. En global udfordring, javist, men ikke noget, der direkte påvirker den daglige drift, kundernes adfærd eller virksomhedens indtjening. Det synspunkt er ikke bare forældet – det er forretningsmæssigt risikabelt.
Vandmangel som forretningskritisk risiko
En ny analyse fra HOFOR viser, at København og omegn risikerer at løbe tør for grundvand. Ikke om 50 år, men inden for få årtier i 2040. Det skyldes en kombination af øget forbrug, befolkningstilvækst og klimaforandringer, som allerede nu lægger pres på vandressourcerne. Grundvandsmagasinerne genopfyldes langsommere end tidligere, samtidig med at efterspørgslen stiger. Når Danmarks største by står over for potentiel vandmangel, har klimaudfordringerne for alvor flyttet sig fra det abstrakte til det akutte. Det ændrer ikke kun rammevilkårene for forsyningssektoren, men skaber også en ny type kompleksitet for byplanlægning, byggerier, erhverv og sundhedssektor.
Klimapåvirkninger i små virksomheders dagligdag
Det kan få direkte konsekvenser for virksomheder i alle størrelser. Vandrestriktioner rammer både private og erhverv ifølge HOFOR, og for virksomheder, der er dybt afhængige af vand, kan det gå hårdt ud over bundlinjen. Tænk blot på frisørsalonen på gågaden, der bruger 40-50 liter vand pr. hårvask. Hvis der indføres restriktioner, hvor man kun må bruge halvdelen af det vand, man bruger i dag, hvordan skal man så drive sin forretning, hvis man ikke har tænkt ny teknologi ind? Vandbesparende armaturer kan næppe gøre hele arbejdet.
Eller tag for eksempel den lille café, der serverer friskpresset juice og kaffe hele dagen. Uden adgang til rigelige mængder rent vand, kan opvask, madlavning og rengøring hurtigt blive både dyrere og logistisk mere besværligt. Dertil kommer også andre udfordringer som kaffe og citrusfrugter. Kaffeproduktionen er allerede under pres globalt på grund af klimaforandringer, som påvirker høstudbyttet og skubber kaffepriserne i vejret. Det samme gælder appelsiner, der bliver sværere at dyrke i mange regioner. Samtidig bliver den lokale blomsterhandler også ramt pga. vanding af blomster og de enorme mængder CO2, det kræver før at en blomst lander hos en dansk blomsterhandler, som ofte bliver sourcet fra Kenya. En buket blomster har også et stort klimaaftryk. I følge magasinet Illustreret Videnskab, kan en buket blomster udlede op til 31,1 kg CO2.
Blomsterhandlere, rengøringsfirmaer, vaskerier og andre serviceerhverv risikerer dermed at blive særligt udsatte, både økonomisk og klimamæssigt. Fælles for dem alle er, at de ofte ikke har økonomisk eller personalemæssig kapacitet til hurtigt at omstille driften, og derfor bliver sårbare i et klima i opbrud.
Byggesektoren og risikoen for krise
Det er ikke kun de små erhvervsdrivende, i gågaden der vil blive ramt. Det er alle størrelser virksomheder. Byggesektoren er et oplagt eksempel på en branche der står overfor alvorlige klimamæssige problemer. Branchen er under stigende pres for at reducere CO₂-udledningen, og der er en voksende erkendelse af, at nybyggeri skal reduceres markant, med op mod 80 % ifølge visse vurderinger, til fordel for renovering og genanvendelse. Hvis markedet for nybyggeri bremser op, som både klimamål og ressourceknaphed lægger op til, vil en stor del af sektoren skulle omstille sig. Uden rettidig tilpasning kan det føre til alvorlige konsekvenser, herunder tab af ordrer, fald i indtjening og mulige fyringsrunder i branchen.
Særligt mindre og mellemstore byggevirksomheder, der ikke har diversificeret deres forretningsmodel, kan stå overfor en reel eksistenskrise. Derfor er det så bidende vigtigt, at alle virksomheder i sektoren, uanset størrelse, begynder at arbejde strategisk med ESG-rapportering. Ikke kun for at forstå egne risici og sårbarheder, men fordi byggesektoren er på EU’s liste over højrisikosektorer, hvilket stiller ekstra krav til dokumentation, transparens og ansvarlighed.
Naturens økonomiske betydning
Men det handler ikke kun om vand. Ifølge en analyse fra PwC og WWF er over halvdelen af verdens BNP direkte afhængig af naturens sundhed, det gælder blandt andet adgang til rent vand, stabile temperaturer, frugtbar jord og intakte økosystemer, der understøtter alt fra fødevareproduktion til forsyningssikkerhed. Alligevel opfatter mange virksomheder stadig naturen som noget, der ligger uden for regnskabet og strategien. I virkeligheden er den en bærende del af virksomhedens eksistens og stabilitet.
Når forskningen taler
Harvard Business School understreger i deres analyser, at klimarisici ikke længere kan betragtes som perifere forhold. Virksomheder, der ikke identificerer, analyserer og integrerer klimarelaterede risici i deres kerneforretning, risikerer at tabe både markedsandele og investorernes tillid. De fremhæver to typer risici som særlig væsentlige: De fysiske risici – såsom storme, oversvømmelser og tørke, der kan skade produktionsanlæg, forstyrre forsyningskæder og øge driftsomkostningerne, samt de såkaldte overgangsrisici. Disse dækker over ændringer i politik, lovgivning, teknologi og forbrugerpræferencer, som kan gøre hele forretningsmodeller forældede på kort tid. Harvard betoner især, at ledere, som ser ESG som compliance frem for strategi, risikerer at blive overhalet af mere agile og fremsynede konkurrenter.
World Economic Forum bakker op om denne vurdering. I deres årlige Global Risks Report har klimaforandringer og tab af biodiversitet ligget i toppen af de største risici mod verdensøkonomien gennem flere år. De ser en tæt kobling mellem naturkriser og sociale, økonomiske og geopolitiske ustabiliteter. Ifølge rapporten er virksomheder, der ikke tilpasser sig, ikke blot i risiko for at miste relevans og tillid fra både kunder og samarbejdspartnere, de kan også opleve ringere adgang til kapital, da investorer i stigende grad flytter penge mod virksomheder med stærke klimaprofil og robust risikohåndtering. Kort sagt bliver den fremtidige konkurrenceevne formet allerede nu af virksomheders evne til at handle strategisk på klimaudfordringer.
Klima og migration – en ny virkelighed
Klimakrisen er ikke kun et natur- og erhvervsproblem. Fremtidsprognoser peger på, at mellem 25 millioner og 1 milliard mennesker kan blive tvunget til at migrere pga. klimaforandringer frem mod 2050. Det mest anerkendte og hyppigt anvendte estimat ligger på 200 millioner mennesker, svarende til det nuværende antal internationale migranter globalt. Det er et enormt tal, og konsekvenserne vil ikke være jævnt fordelt.
Så store befolkningsforskydninger kan føre til politisk uro, ændringer i arbejdsstyrker, belastning af byinfrastruktur og forskydninger i forbrugsmønstre. Men også til øget konkurrence om basale ressourcer som vand, mad og energi, ikke mindst i de områder, hvor klimaimmigranterne ender. Det får vidtrækkende konsekvenser for virksomheders drift, planlægning, rekruttering og omkostningsstrukturer.
For nogle virksomheder kan det betyde, at de vil opleve mangel på arbejdskraft, særligt i brancher med lavtlønnede jobs, hvis arbejdskraften søger mod mere klimastabile regioner. For andre kan det betyde et øget pres på boligmarkedet i visse områder, stigende lønudgifter, ændrede forbrugsmønstre og nye sociale spændinger. Samtidig kan øgede migrationstal og klimarelaterede kriser betyde, at regeringer omprioriterer ressourcer, øger skatter eller pålægger virksomheder flere forpligtelser inden for samfundsansvar og dokumentation.
Virksomheder, der forstår og forholder sig strategisk til disse dynamikker, fx gennem ESG-rapportering, scenariebaseret risikostyring og en langsigtet rekrutteringsstrategi, vil stå stærkere. I en verden, hvor klima og demografi bliver stadig mere sammenvævede, er det ikke længere nok at planlægge ét år frem. Det handler om at forstå, hvordan verdens store bevægelser kan lande lige uden for virksomhedens hoveddør.
Forstå værdikæden
Ingen virksomhed eksisterer i et vakuum. Enhver forretning er afhængig af en række forbundne aktører, processer og ressourcer, fra råvareudvinding og produktion til transport, distribution og kundebrug. Når klimaforandringerne accelererer, stiger også risikoen for, at ét led i værdikæden bryder sammen. Det kan være alt fra storm i havne, brande i råvareproducerende områder, tørke i landbrug eller energiknaphed i produktionen.
For virksomheder betyder det, at det ikke længere er nok at have styr på egne klimarisici, man må have indsigt i hele værdikædens robusthed. Hvor afhængig er du af en bestemt leverandør? Hvad sker der, hvis transportomkostninger eksploderer? Hvordan dokumenterer dine underleverandører deres klimaindsats, og hvad betyder det for din egen ESG-profil?
Virksomheder, der proaktivt arbejder med ESG i hele værdikæden, står ikke bare stærkere, de får også et langt bedre udgangspunkt i dialogen med banker, kunder og investorer. Det handler om at skifte fra reaktiv risikohåndtering til strategisk værdikædeansvar.
En ny vækstforståelse
Derfor er det på tide at redefinere, hvad forretningsstrategi betyder i en klimapræget virkelighed. Det handler om at være gennemsigtig, handlekraftig og fremtidssikret. Klimakrisen er et spejl på den virkelighed virksomhederne selv har skabt. Og enhver virksomhed bør stille sig selv spørgsmålet: Hvad ser vi, når vi kigger i det?
Hvis vi handler i tide, kan vi skabe en ny form for vækst, én der er regenerativ, langsigtet og robust. Men det kræver, at vi begynder at tage klodens grænser lige så alvorligt som bundlinjen.