FAQ

ESG er afgørende for virksomheder, der vil være konkurrencedygtige, troværdige og fremtidssikrede. Det handler ikke kun om miljø – men om en strategisk tilgang, der reducerer risici, styrker omdømmet og skaber økonomisk værdi. ESG er allerede et krav for de største virksomheder der er underlagt CSRD. Selvom en virksomhed ikke er underlagt CSRD og altså heller ikke direkte underlagt ESG, kan man være indirekte underlagt ESG igennem samarbejdspartnere og kunder. Det betyder at man potentielt kan blive valgt fra, hvis man ikke kan fremlægge en korrekt og ordentlig ESG rapport.

1. ESG reducerer risici

Uden en ESG-strategi risikerer virksomheder økonomiske udfordringer:

• Forsyningskæder – Ressourcer bliver dyrere eller regulerede.
• Investorer – ESG-dokumentation kræves ofte for finansiering.
• Rekruttering – Dygtige medarbejdere vælger værdidrevne virksomheder.

2. ESG tiltrækker investorer

Flere investorer prioriterer bæredygtige virksomheder. En stærk ESG-profil giver:

• Bedre lånevilkår og finansieringsmuligheder
• Større investor interesse
• Langsigtet værdi for aktionærer

3. ESG styrker brand og konkurrenceevne

Kunder og samarbejdspartnere vælger virksomheder med ansvarlige forretningsmodeller. ESG kan:

• Differentiere virksomheden fra konkurrenter
• Skabe loyalitet og stærkere kunderelationer
• Forebygge beskyldninger om greenwashing

4. ESG skaber innovation og nye markeder

ESG åbner for nye forretningsmuligheder, fx:

• Cirkulære modeller, hvor affald bliver til nye produkter
• CO₂-reduktion som konkurrenceparameter
• Bæredygtige materialer, der lever op til fremtidige krav

5. ESG gør virksomheden attraktiv for medarbejdere

Talenter søger virksomheder med stærke værdier. ESG bidrager til:

• Bedre medarbejderfastholdelse
• En sund arbejdskultur med trivsel og diversitet
• Øget produktivitet gennem bedre arbejdsforhold

Greenwashing er en form for vildledende markedsføring, hvor virksomheder fremstiller sig som mere miljøvenlige, end de reelt er. Det sker ofte gennem uklare udsagn, vage formuleringer eller visuel branding, der skaber et grønt image uden reelle bæredygtige initiativer bag.

Greenwashing skader ikke kun forbrugerne, men også virksomhederne selv, da det kan føre til mistillid, juridiske problemer og potentielt økonomiske konsekvenser.

Forbrugerombudsmanden fraråder brugen af følgende ord

Forbrugerombudsmanden fraråder kraftigt brugen af ord som:

• "Bæredygtig"
• "Grøn"
• "Miljøvenlig"
• "Klimavenlig"
• "CO₂-neutral"
• "Naturlig"
• og andre synonymer

Disse begreber er for brede og kan vildlede forbrugeren, hvis der ikke ligger dokumenterede, målbare og verificerbare data bag. Forbrugerombudsmanden har understreget, at alt skal kunne bevises af en uafhængig tredjepart, men selv med verificering er det yderst vanskeligt at dokumentere, at noget er fuldstændigt grønt eller bæredygtigt – da ingen produkter eller virksomheder er det i absolut forstand.

Hvorfor er det næsten umuligt at dokumentere "bæredygtighed"?

For at noget kan kaldes bæredygtigt, skal det kunne bevises, at det ikke udtømmer ressourcer, skader miljøet eller påvirker fremtidige generationer negativt. Dette er praktisk talt umuligt, da alle produkter og tjenester har en miljøpåvirkning – uanset hvor store tiltag der gøres for at reducere den.

Eksempelvis:

• En T-shirt kan være lavet af økologisk bomuld, men produktionen kræver stadig store mængder vand, transport og energi.
• En elbil udleder mindre CO₂ i brug, men kræver sjældne metaller og ressourcer til batteriproduktion, som har en stor miljømæssig omkostning.

Ingen produkter eller virksomheder er 100% bæredygtige, fordi hele forsyningskæden skal vurderes. Derfor kræver enhver miljøpåstand præcise formuleringer, fx:

❌ "Bæredygtig emballage" → Vildledende, da intet er fuldt bæredygtigt
✅ "Emballage lavet af 80% genanvendt plast" → Konkret og dokumenterbar

Konsekvenser af greenwashing

• Lovgivningsmæssige sanktioner: Greenwashing kan føre til bøder og juridiske konsekvenser, især med de skærpede EU-direktiver om bæredygtighedskommunikation.
• Tab af forbrugertillid: Kunder gennemskuer ofte overdrevne påstande og kan fravælge brands, der ikke lever op til deres løfter.
• Investorrisiko: ESG-investorer lægger stor vægt på transparens, og virksomheder med tvivlsomme miljøpåstande kan miste adgang til finansiering.

Greenwashing kan derfor have alvorlige konsekvenser – både økonomisk og omdømmemæssigt.

Har din virksomhed brug for hjælp til at undgå greenwashing? Kontakt os for rådgivning om ESG og troværdig kommunikation.

Samme regler gælder for frivillig ESG-rapportering

Selvom en virksomhed vælger at rapportere frivilligt på ESG og ikke er underlagt CSRD-direktivet, gælder de samme regler for miljømæssige udsagn. Forbrugerombudsmandens retningslinjer for miljømarkedsføring gælder for alle virksomheder, uanset om ESG-rapporteringen er frivillig eller obligatorisk.

Det betyder, at virksomheder ikke må bruge vildledende eller udokumenterede miljøpåstande, selv hvis de ikke er omfattet af de nye rapporteringskrav. Miljømæssige udsagn skal stadig være konkrete, præcise og verificerbare af en tredjepart, og brede udsagn som "bæredygtig", "grøn" eller "miljøvenlig" kan være vildledende, hvis de ikke understøttes af solide data.

Eksempler på problematiske udsagn:

❌ "Vi bestræber os på en bæredygtig fremtid med virksomheden." – Vagt og uden dokumentation. Ingen kan garantere en fuldt bæredygtig fremtid.

❌ "Vi kan beregne præcis CO₂ på madspild." – CO₂-beregninger afhænger af komplekse faktorer og kan sjældent kaldes "præcise" uden forbehold.

Sådanne formuleringer kan vildlede forbrugere og samarbejdspartnere og bør slet ikke indgå i ESG-rapporter eller markedsføring, medmindre der er konkrete data, tredjepartsverificering og præcise definitioner bag.

Med andre ord: Frivillig ESG-rapportering fritager ikke virksomheder fra reglerne om sandfærdig og dokumenterbar miljøkommunikation.

Bæredygtighed handler om at bruge ressourcer på en måde, der sikrer balance mellem miljømæssige, sociale og økonomiske behov – både nu og i fremtiden.

FN’s Brundtland-rapport fra 1987 definerer bæredygtighed som:

"En udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at kompromittere fremtidige generationers mulighed for at imødekomme deres egne behov."

Bæredygtighed består af tre centrale dimensioner, som alle skal være i balance for at skabe en reelt bæredygtig udvikling:

• Miljømæssig bæredygtighed
  Bevarelse af naturressourcer, reduktion af forurening og CO₂-udledning samt udvikling af cirkulære løsninger, der mindsker ressourceforbrug og affald.

• Social bæredygtighed
  Gode arbejdsforhold, ligestilling, menneskerettigheder og retfærdig adgang til ressourcer. Det dækker også områder som uddannelse, sundhed og social ansvarlighed.

• Økonomisk bæredygtighed
  En forretningsmodel, der er langsigtet og ansvarlig, uden at det sker på bekostning af mennesker eller miljøet. En sund økonomi bør understøtte både social og miljømæssig stabilitet.

Bæredygtighed er mere end miljø

Mange tror fejlagtigt, at bæredygtighed kun handler om klima og miljø, men uden social og økonomisk bæredygtighed er der ingen reel bæredygtig udvikling.

For eksempel:

• En virksomhed kan reducere sin CO₂-udledning, men hvis den udnytter sine medarbejdere eller har uetiske arbejdsvilkår, er den ikke socialt bæredygtig.
• En organisation kan støtte social retfærdighed, men hvis den ikke er økonomisk levedygtig, kan den ikke overleve på lang sigt.
• En økonomisk stærk virksomhed kan skabe arbejdspladser, men hvis den forurener og ødelægger økosystemer, er den ikke miljømæssigt bæredygtig.

Derfor skal alle tre dimensioner af bæredygtighed tænkes sammen for at skabe en ansvarlig og varig udvikling.

Bæredygtighed er en proces, ikke en tilstand

Ingen virksomhed eller produkt er 100 % bæredygtigt, fordi alle aktiviteter har en miljømæssig, social og økonomisk påvirkning. Bæredygtighed handler derfor ikke om perfektion, men om at tage ansvar og kontinuerligt forbedre processer, produkter og politikker.

Virksomheder, organisationer og enkeltpersoner kan arbejde med bæredygtighed ved at:

• Dokumentere deres faktiske klima- og miljøpåvirkning med gennemsigtige data.
• Sikre gode arbejdsforhold og fair behandling af medarbejdere.
• Implementere økonomiske modeller, der sikrer langsigtet stabilitet uden at skade miljøet eller mennesker.
• Undgå greenwashing og i stedet kommunikere ærligt og præcist om bæredygtighedstiltag.

Bæredygtighed er ikke en fast destination, men en løbende proces, hvor vi hele tiden må stræbe efter bedre løsninger.

Men husk: Intet er i sidste ende 100 % bæredygtigt – alt har en påvirkning.
Både produkter, ydelser og virksomheder vil altid have en miljømæssig, social og økonomisk effekt. Bæredygtighed handler ikke om at eliminere al påvirkning, men om at minimere den og tage ansvar for konsekvenserne.

CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er et EU-direktiv, der stiller strengere krav til virksomheders ESG-rapportering. Det blev vedtaget i 2022 og erstatter det tidligere NFRD (Non-Financial Reporting Directive).

Formålet med CSRD er at skabe mere gennemsigtighed i virksomheders bæredygtighedsindsats, så investorer, myndigheder og forbrugere får adgang til troværdige og sammenlignelige ESG-data. Under CSRD skal virksomheder rapportere detaljeret om deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige påvirkning ud fra de nye europæiske standarder ESRS (European Sustainability Reporting Standards).

CSRD kræver, at ESG-rapporteringen:

• Er datadrevet og følger standardiserede rapporteringskrav.
• Integreres i virksomhedens årsrapport på niveau med finansielle data.
• Verificeres af en uafhængig revisor for at sikre troværdighed.
• Bygger på princippet om dobbelt væsentlighed, dvs. både hvordan virksomheden påvirker miljø og samfund, og hvordan forhold påvirker virksomheden.

CSRD træder gradvist i kraft fra 2024 til 2028, afhængigt af virksomhedens størrelse og økonomiske nøgletal.

CSRD vs. frivillig ESG-rapportering

Mange virksomheder, der ikke er direkte underlagt CSRD, vælger stadig at rapportere frivilligt på ESG. Men der er væsentlige forskelle på, hvad der kræves i en CSRD-rapport sammenlignet med en frivillig ESG-rapport.

1. Dobbelt væsentlighedsprincip
   CSRD kræver, at virksomheder rapporterer både på hvordan bæredygtighed påvirker virksomheden, og hvordan virksomheden påvirker miljø og samfund. Frivillige rapporter fokuserer ofte kun på den ene del.

2. Strukturerede standarder (ESRS)
   CSRD-rapportering skal følge ESRS (European Sustainability Reporting Standards), hvilket sikrer ensartethed og sammenlignelighed mellem virksomheder. Frivillige ESG-rapporter er ofte mindre standardiserede.

3. Krav om tredjepartsverificering
   CSRD-rapporter skal gennemgå en ekstern revision for at sikre, at oplysningerne er korrekte og retvisende. Frivillige ESG-rapporter er derimod sjældent verificeret af en uafhængig part.

4. Integration i årsrapporten
   CSRD kræver, at ESG-rapporteringen integreres i virksomhedens officielle årsrapport, hvor frivillige rapporter ofte udgives separat og uden juridisk forpligtelse.

5. Langsigtede ESG-mål og risikovurdering
   CSRD kræver en dybdegående redegørelse for virksomhedens langsigtede ESG-strategi, risikovurdering og konkrete mål for fremtiden. Frivillige rapporter kan være mere fleksible og ofte mindre detaljerede.

Hvad betyder CSRD for virksomheder?

• Øget gennemsigtighed: ESG-påstande skal være datadrevne og dokumenterede.
• Større compliance-krav: Virksomheder skal indsamle, analysere og rapportere langt mere ESG-data.
• Mere ansvarlig markedsføring: Greenwashing bliver sværere, da uunderbyggede miljøpåstande kan føre til juridiske konsekvenser.
• Påvirkning af hele værdikæden: Store virksomheder vil kræve ESG-data fra deres leverandører og samarbejdspartnere.

Selvom CSRD kun gælder direkte for de største virksomheder, vil kravene sprede sig i hele erhvervslivet. Mange små og mellemstore virksomheder vil derfor blive indirekte påvirket, fordi store virksomheder vil kræve ESG-data fra deres leverandører og samarbejdspartnere.

Virksomheder, der ikke forbereder sig på CSRD, risikerer at miste forretningsmuligheder, investorer og konkurrenceevne i en fremtid, hvor ESG bliver et afgørende parameter.

Mange virksomheder vælger frivillig ESG-rapportering for at positionere sig strategisk, imødekomme kunders krav eller forberede sig på fremtidige lovkrav. Men ESG-rapportering er ikke bare en kommunikationsøvelse eller et simpelt datapunkt, det er et værktøj, der skal kunne bruges operationelt og strategisk.

Flere softwareløsninger på markedet lover, at ESG-rapportering er enkel, men ingen programmel kan automatisk lave en brugbar og troværdig ESG-rapport, hvis virksomheden ikke selv har styr på sine data, forståelse af rapporteringens formål og en strategi for, hvordan den skal anvendes.

Hvorfor kræver ESG-rapportering mere end blot software?

Selvom frivillig ESG-rapportering ikke er underlagt CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), betyder det ikke, at man kan nøjes med at udfylde nogle felter og få en brugbar rapport ud. En ESG-rapport skal kunne bruges strategisk, ellers er den blot spild af ressourcer.

For at ESG-rapporteringen kan give reel værdi, kræver det, at virksomheden:

• Forstår og kan analysere data
  ESG-rapportering handler ikke bare om at indtaste tal – man skal forstå hvilke data der er relevante, hvordan de analyseres, og hvad de fortæller om virksomhedens bæredygtighedsindsats. Hvis man ikke har styr på, hvad de indtastede data betyder, risikerer man at få en rapport, der ikke giver brugbare indsigter.

• Forstår hvilke "kasser" dataene skal indtastes i
  ESG-data skal kunne sammenlignes, måles og bruges. Hvis dataene placeres forkert, eller hvis man ikke følger en systematisk tilgang som eksempelvis VSME-modellen, bliver ESG-rapporten ikke troværdig. Forkert klassificerede data kan føre til misforståelser og forkerte beslutninger.

• Forstår, hvordan ESG-rapporten skal bruges strategisk og operationelt
  En ESG-rapport er ikke bare noget, man laver én gang om året og lægger i en skuffe. Den skal:

  • Informere beslutningstagere om, hvor virksomheden bør forbedre sig.
  • Være en del af den strategiske planlægning for at reducere risici og øge konkurrenceevnen.
  • Indgå i den operationelle drift, så ESG bliver en integreret del af virksomhedens daglige arbejde.

• Forstår, hvordan man udarbejder politikker
  En ESG-rapport er mere end en samling tal – den skal dokumentere hvordan virksomheden arbejder med bæredygtighed på tværs af miljø, sociale forhold og governance. Det kræver, at man kan udvikle konkrete politikker for områder som klima, menneskerettigheder og leverandørstyring.

• Forstår, hvordan man udarbejder procedurer for at gøre processen mere strømlinet
  ESG-rapportering er ikke en engangsøvelse – det er en kontinuerlig proces, der kræver, at virksomheden:

  • Implementerer systematiske procedurer for dataindsamling og rapportering.
  • Udvikler interne retningslinjer for, hvordan ESG-data skal håndteres.
  • Sikrer, at ESG bliver en del af virksomhedens governance-struktur, så den ikke bare er noget, der håndteres af én person eller afdeling én gang om året.

Hvad kræver det at lave en brugbar ESG-rapport?

For at ESG-rapporten faktisk kan bruges, kræver det:

• Kendskab til VSME-modellen eller et andet anerkendt rammeværk for at sikre en systematisk tilgang.
• Indsamling af valide og sammenlignelige data, der kan måles og analyseres over tid.
• Evnen til at udføre en væsentlighedsanalyse, så ESG-rapporten fokuserer på det, der har størst betydning.
• Forståelse for, hvordan ESG-rapporten kan omsættes til handling og forretningsudvikling.
• Dokumentation for ESG-påstande, så virksomheden undgår greenwashing.
• Intern kompetence eller ekstern rådgivning, hvis virksomheden ikke har den nødvendige viden internt.

Hvornår giver det mening at lave en frivillig ESG-rapport?

• Hvis virksomheden har ressourcer til at indsamle, analysere og forstå data korrekt.
• Hvis virksomheden har en plan for, hvordan ESG-rapporten skal bruges strategisk.
• Hvis kunder, samarbejdspartnere eller investorer efterspørger ESG-data.
• Hvis virksomheden ønsker at forbedre sin ESG-performance og har en langtidsholdbar plan for bæredygtighed.

Hvornår giver det mindre mening?

• Hvis virksomheden ikke har interne ressourcer til at sikre en troværdig rapportering, og ikke vil bruge det som det kræver at få den lavet eksternt.
• Hvis ESG-rapporten kun er tænkt som en brandingøvelse, uden reel dataindsamling og analyse.
• Hvis virksomheden ikke ved, hvordan den skal bruge ESG-rapporten i sin drift og strategi.
• Hvis man tror, at et softwareprogram alene kan lave en brugbar ESG-rapport uden en reel indsats fra virksomheden.

Konklusion

Frivillig ESG-rapportering kan være en strategisk fordel, men kun hvis den laves ordentligt. Hvis ESG-rapporten blot er et produkt af indtastede data uden forståelse for analyser, strategisk anvendelse eller en langsigtet plan, bliver den værdiløs.

Det er ikke nok at købe et ESG-program og tro, at rapporteringen automatisk bliver brugbar – virksomheden skal selv forstå dataene, kunne analysere dem og implementere ESG-strategier i praksis.

Hvis ESG-rapporteringen skal kunne bruges operationelt og strategisk, kræver det viden, planlægning og ressourcer. Uden disse elementer risikerer virksomheden at lave en rapport, der ikke gør en reel forskel og ikke kan bruges til beslutningstagning.