Blog

Du har sikkert set sætningen før: “ESG er en konkurrencefordel.”Den står i årsrapporter, salgspitches, strategiplaner og på virksomheders hjemmesider.Men hvad betyder det egentlig, når en virksomhed skriver det og er det sandt?Er det blot en ny formulering for noget, man allerede gør, eller rummer ESG reelt potentialet til at flytte en virksomheds markedspositionen? Og måske […]

I mange år er klimaforandringer blevet betragtet som noget, der foregår uden for virksomhedens kerneområde. En global udfordring, javist, men ikke noget, der direkte påvirker den daglige drift, kundernes adfærd eller virksomhedens indtjening. Det synspunkt er ikke bare forældet – det er forretningsmæssigt risikabelt. Vandmangel som forretningskritisk risiko En ny analyse fra HOFOR viser, at

ESG er blevet noget, mange virksomheder bruger som et stykke pynt på hjemmesiden, noget der ser pænt ud, men mangler nuancer og grundighed. Samtidig er vi omgivet af politisk usikkerhed, klimakrise og en verden, hvor troværdighed burde være vigtigere end nogensinde. Alligevel bliver der udgivet ESG-rapporter, som ikke rapporterer noget. Udarbejdet strategier, der ikke viser

Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt man rapporterer – men hvordan. ESG-rapportering er ikke længere et tillæg til virksomhedens øvrige aktiviteter, men en integreret del af det strategiske beslutningsrum. I den sammenhæng bliver det afgørende at stille skarpt på rapportens reelle funktion: Hvad kendetegner egentlig en god ESG-rapport? Er det nok at følge

Der er stadig mange SMV’er, der siger det her højt – eller i det mindste tænker det: “ESG gælder ikke os.” Men det gør det. For hele markedet er i bevægelse og er under hastig forandring. Og hvis jeres virksomhed bliver ved med at gøre som I plejer, uden at reagere på de forandringer, der

I takt med stigende krav til transparens og ansvarlighed bliver begreber som ESG og bæredygtighed stadig vigtigere for virksomheder, investorer og offentlighed. Men ESG og bæredygtighed er ikke det samme – og misforståelser kan føre til alvorlige konsekvenser. Forkert brug af ESG-data i kommunikation kan ikke kun skade omdømmet, men også medføre juridisk ansvar, herunder

“Bæredygtighed” er blevet et løfte uden at være et løfte. Et ord, der bruges som moralsk skjold i ESG-rapporter, på hjemmesider og i strategiplaner – ofte uden at nogen spørger: Hvad betyder det egentlig? Hvordan ved vi, at det er sandt? Og hvem tager ansvaret, hvis det ikke er det? I en tid, hvor virkeligheden

Vi har lært at styre efter det, vi kan måle og se. Det har gjort os effektive, målbare og økonomisk bevidste. Men det har også gjort os blinde for det, der ikke står i regnearket – men som i stigende grad afgør, om en virksomhed er robust, attraktiv og tillidsvækkende. Vi lever i en tid,

I takt med at ESG, miljøansvar og sociale forhold fylder mere i erhvervslivet, vælger mange virksomheder at få hjælp udefra til at udarbejde ESG-rapporter, strategier og kommunikation. Det er forståeligt – opgaven er kompleks, og mange ønsker at gøre det rigtige. Men det er afgørende at være opmærksom på, at ansvaret for, hvad der bliver

Forestil dig, at du sidder til et foredrag om ESG. På scenen står en ESG-ekspert og fortæller med stor overbevisning, at ESG er det samme som bæredygtighed, og at virksomheder, der arbejder med ESG, automatisk er i gang med en bæredygtig transformation. Det lyder godt, ikke? Det giver en fornemmelse af, at vi er på